ITER er verdens største tokamak og er pr. dags dato under opførelse i Sydfrankrig. ITER bygges i samarbejde med EU, Kina, Indien, Japan, Rusland, Sydkorea og USA. Plasmavolumenet i ITER kommer til at være 840 m3, hvilket slår den nuværende rekord (tokamakken JT-60SA) med ca. en faktor 10. Den samlede omkostning af at bygge ITER estimeres af ITER's hovedkontor til at være omkring 150 milliarder kroner, og dermed bliver ITER et af de dyreste videnskabelige eksperimenter nogensinde. En illustration af ITER ses øverst på siden.
Et af målene for ITER er at demonstrere, at der kan produceres et overskud af energi fra fusion. Derfor er ITER designet til at understøtte en fusionseffekt på 500 MW, mens plasmaet kun opvarmes med en effekt på 50 MW. Dette svarer til en Q-værdi på Q = 500 MW / 50 MW = 10. Til sammenligning lykkedes det i 1997 tokamakken JET at producere en fusionseffekt på 16 MW ved en opvarmning på 24 MW svarende til Q = 16 MW / 24 MW = 0,67. ITER kommer måske til at være den første tokamak til at slå JET's rekord fra 1997. Læs mere om Q-værdi her. ITER vil være den første fusionsreaktor i verden med forhold, der minder om dem, der er nødvendige i et fremtidigt fusionskraftværk. På ITER vil forskere kunne undersøge, hvad det kræver at opvarme og indeslutte et plasma under disse ekstreme forhold.
Konstruktionen af ITER er et enormt projekt. Tokamakken består af over 1 million komponenter, og de enkelte komponenter bliver udviklet og produceret mange forskellige steder i verden. Ifølge den nuværende tidsplan forventes ITER at producere plasma for første gang i 2034.
ITER er ikke designet til at udnytte den frigjorte fusionsenergi og herved producere elektricitet. Dette er i stedet målet for den planlagte efterfølger til ITER: Tokamakken DEMO (DEMOnstration Fusion Power Plant). DEMO skal være bindeleddet mellem ITER og et kommercielt fusionskraftværk. Læs mere om DEMO i vores artikler her og her.
Det er på nuværende tidspunkt meget vanskeligt at forudsige, hvornår det første kommercielle fusionskraftværk bliver bygget. Både Kina, EU, Storbritannien og USA har deres egne planer for fremtidige fusionsreaktorer. Derudover har mange private firmaer meldt sig på banen med ambitiøse planer for kommercielle fusionskraftværker. Læs mere om denne udvikling i vores artikler her og her.