Ilden har pludselig taget fat i fusionsenergi, da investeringer heri er blusset kraftigt op inden for det sidste år. Nye virksomheder popper op, investeringer i fusionsudvikling er steget 140% på et år, og der er lovende gennembrud inden for fusionsforskningen. Seniorforsker Søren Bang Korsholm følger udviklingen tæt og er selv med til at udvikle og bygge udstyr til det store internationale forsøgsanlæg ITER, der går i drift i Frankrig inden for de næste få år.
”Det er interessant at se, hvordan private investorer nu har en accelererende interesse i at lægge penge i udviklingen af fusionsenergi”, siger Søren. Det er ikke længe siden, at fusionsenergi af omverdenen blev betragtet som en utopi. Fusionsenergi er noget man har snakket om i et halvt århundrede uden at det rykkede særlig meget.
Drømme bliver til virkelighed
En mindre gruppe forskere verden over har dog forsat sin søgen efter at gøre fusionsenergi realistisk, og de har bygget adskillige forsøgsanlæg. Så kom private virksomheder på banen i begyndelsen af 1990´erne, og nu skyder de private virksomheder op med stigende fart. Sidste år meldte otte nye virksomheder sig ind på det private marked, ifølge Global Industry Association for fusion 2022.
Penge sætter fut i det hele
Med sig har virksomhederne ofte helt nye tilgange til fusionsenergi. De vil typisk bygge små og billigere anlæg, der er hurtigere at få bygget og dermed også testet. Søren siger: ”Det vigtige lige nu er, at fusionsenergi er blevet til virkelighed. Inden for de sidste 5 år er der kommet en lang række virksomheder til, som arbejder på at realisere fusionsenergi inden for de næste bare 5-10-15 år – ifølge deres annoncerede planer.”
Til sammenligning har det taget ITER, som er et offentligt finansieret, internationalt forskningsanlæg til fusionsenergi, 20 år at blive bygget. ”Det var endda fra det tidspunkt, hvor det var færdigdesignet. Det tog alene fire år at blive enige om, hvor det skulle ligge, og hvor meget de enkelte lande skulle betale af budgettet, beretter Søren. Grunden til, at virksomhederne kan bygge anlæg så hurtigt, er dels deres tilgang med mindre anlæg, dels at de relativt har mange flere penge at gøre godt med. ”Venture kapitalfonde, pensionskasser og rigmænd investerer lige nu stort i private virksomheder, der vil eksperimentere med forskellige metoder til at lave fusionsenergi. Amazon-ejeren Jeff Bezos er et eksempel på en storinvestor i fusionsenergi”, fortæller Søren, der ivrigt fortsætter: ”De investerer ikke penge i fusionsenergi blot for at gøre verden til et bedre sted. De tror faktisk, at de en dag kan tjene rigtig mange penge på det!”.
En kop kaffe til fusionsenergien
Ifølge Søren investeres der ikke mange offentlige midler i fusionsenergi i forhold til det kæmpe problem, fusionsforskerne forsøger at være med til at løse, nemlig klimakrisen. I Europa svarer de offentlige udgifter til fusionsforskningen – inklusiv ITER til, at hver europæer køber en kop kaffe på café en gang om året. Søren siger: ”Udgifterne til ITER svarer til 0,3 promille af forbrugerudgifterne til el i landene bag ITER. Altså for hver krone du betaler på din elregning går der 0,03 øre til ITER. Det er meget lidt i forhold til, hvad fusionsenergien kan have af betydning for i fremtiden at sikre en fossilfri bæredygtig energiforsyning”.
Hvis vi lige laver en sammenligning mellem ITER og de private virksomheder – som primært er placeret i USA: USA står for at betale 11% af ITERS budget, der i alt er på 20 milliarder dollars. Dvs. at de betaler cirka 2,5 milliarder dollars til ITER over 20 år, og det svarer alene til, hvad der på det sidste år er blevet investeret af private midler i private fusionsvirksomheder.
Af Videnskabsjournalist Karina Goyle
Du kan læse om to private virksomheder, der udvikler fusionsanlæg med henblik på engang at producere elektricitet og varme. Det ene er
General Fusion og det andet er Tokamak Energy. De to virksomheders metoder til at producere fusionsenergi er meget forskellige.