Plasma er ofte betegnet som den fjerde tilstandsform. Et plasma opfører sig på mange måder som en gas. Det kan frit formes, og dets volumen er trykafhængigt. Den store forskel er, at mens en gas består af neutrale molekyler eller atomer, så består et plasma af positivt ladede ioner og negativt ladede elektroner, som ikke er bundet sammen i atomer. Man siger, at et plasma er kvasi-neutralt. Det vil sige, at på en stor skala, er et plasma fuldstændigt ladningsneutralt, men på en lille skala vil der være områder med overvejende elektrisk positiv eller negativ ladning. Resultatet er, at et plasma er meget påvirkeligt, hvis det eksponeres for elektromagnetiske felter. Eksempelvis er et plasma en god elektrisk leder, og et plasma kan indesluttes og tvinges i en bestemt form kun ved hjælp af kraftige magnetfelter.
To typiske parametre for beskrivelsen af et plasma er plasmaets temperatur og tæthed. Temperaturen er givet ved den kinetiske energi af ionerne og elektronerne i plasmaet, og tætheden fortæller, hvor mange partikler, der er pr. volumen.
Plasmaer findes i mange forskellige afarter. Mange af os har som barn leget med en plasmakugle, eller set neonskilte foran restauranter. I begge tilfælde skabes et lav-energi plasma med lavt tryk og tæthed ved hjælp af et elektrisk felt. Man kan også se plasmaer i naturen. Gode eksempler på nattehimlen er lyn og nordlys. Også stjerner består af et plasma. I kernen af stjerner findes plasmaer under ekstremt tryk og tæthed og temperaturer på flere millioner grader. Det er fusionsprocesser i disse plasmaer, som frigiver energien. I tokamakker forsøger forskere at genskabe forhold, som minder om dem i Solens kerne for at lave kontrollerede fusionsprocesser og derved producere energi. Grafen øverst på siden giver et overblik over forholdene i nogle af de plasmaer, som findes i Verden.