Da Prometheus stjal ilden fra Solen og gav den til menneskene

Fysik og oldtidskundskab kan ligne et umage par, men de to fag kan spille godt sammen. Mange af naturvidenskabens store navne, som Archimedes, levede i Oldtidens Grækenland, og også i græsk mytologi og i den hellenistiske kultur er der spændende historier til en tværfaglig opgave.

Prometheus er en titan i græsk mytologi. Der går en myte om, at Prometheus snød guden Zeus på vegne af menneskene, og som en konsekvens af dette forbød Zeus brugen af ild. Prometheus valgte dog igen at trodse Zeus. Han drog op til guderne og stjal ilden tilbage fra Solen. Med ild kunne menneskene holde varmen, lave mad og ultimativt var ilden en grundsten til den menneskelige civilisation. Prometheus blev efterfølgende straffet af Zeus på makaber vis, men figuren Prometheus blev ophøjet af Grækerne for at ofre sig selv for menneskene.

Der kan drages paralleller fra ilden, som Prometheus stjal, og forskningen indenfor fusionsenergi. I dag prøver vi at "stjæle" Solens fusionsprocesser, så vi får adgang til en stabil, bæredygtig energiforsyning.

https://www.fusionsenergi.dk/for-gymnasieelever/tvaerfaglige-emner/prometheus
19 APRIL 2024