Med en dyb passion for både fysik og bæredygtighed, og en nysgerrighed, der rækker ind i universets inderste hemmeligheder, stryger hun sine hænder hen over både violinstrenge og højteknologiske måleinstrumenter, som om de alle er en del af det samme symfoniske værk.
Et stykke for fusionsenergien
Som violinist og fysikstuderende trækker Elisabeth på både sin musikalitet og sin tekniske sans, når hun udforsker fusionsfysikkens verden. På 5. semester på DTU, hvor hun læser på Fysik og Nanoteknologi studieretningen*, har hun allerede haft fingrene dybt nede i fusionsteknologi. Hun er fascineret af tanken om at få atomkerner til at smelte sammen og frigive energi – en proces, der kan udnyttes til at give bæredygtig energi her på jorden. Som hun siger: ”Jeg troede, jeg ville studere teoretisk fysik, men efter en fusionscamp på DTU blev jeg grebet af den praktiske tilgang i fusionsforskning.”
*Elisabeths studieretning har i dag skiftet navn til Fysik og Ingeniørvidenskab.
En drøm født af stjerner
Allerede som lille begyndte Elisabeths fascination af det univers, der gløder og blinker over os og inde i os. Samtaler med hendes far om fysiske fænomener og stjernerne selv tændte gnisten i hende. "Plasma, hvor fusionsenergi skabes er jo en måde at efterligne stjernernes kraft her på jorden," forklarer hun, ”og faktisk er plasma omkring 99 % af det synlige univers.”
En uges symfoni på Fusionsenergi Camp
Lige efter gymnasiet tog Elisabeth på Fusionsenergi Camp på DTU. Her, omgivet af jævnaldrende med samme intense nysgerrighed, fik hun lov til at skabe og eksperimentere. Det var som at spille musik med andre passionerede musikere – en fælles puls og et fælles mål. Elisabeth beskriver det sådan: ”Det var fantastisk at lære ved at eksperimentere, det var som at spille musik i et orkester, hvor hver eneste stemme er med til at skabe en større helhed.”
Et kig ind på Elisabeths eksperiment i Fusoren, hvor energi bliver skabt via fusion af deuteriumkerner (tung brint) omkring det centrale net. Copyright Elisabeth Christensen.
Fusorens fysiske komposition
Som en del af sit studie har Elisabeth allerede været med til projekter om fusionsenergi, blandt andet har hun smeltet atomkerner sammen i en såkaldt fusor. ”I fusoren bruges et vakuumkammer, som er tilsluttet jord (hvor potentialet er 0). I midten af fusoren er et 3D-printet ’grid’ lavet af titan, som er tilsluttet en negativ spænding på 10-25.000 Volt. ’Griddet’ tiltrækker derfor de positive deuteriumioner”, fortæller Elisabeth. Det er som en slags dans mellem kernerne, hvor de måske kolliderer, fusionerer og afgiver energi – en proces, der spejler fusionsreaktionen i stjerner.
På vej til Verdens scener
Til sit kommende bachelorprojekt håber Elisabeth at arbejde sammen med forskere fra DTU's fusionsgruppe, som er verdens bedste til at udvikle et målesystem, der kan bestemme plasma-temperaturen i en fusionsreaktor. Hun er begejstret for udsigten til at være en del af dette udviklingsarbejde. Med et smil på læben siger Elisabeth: DTU´s fusionsgruppe skal muligvis levere systemet til temperaturmåling til en engelsk prototype på et fusionskraftværk. Elisabeths fremtidige forskning kan blive en lille, men afgørende del af en kommende fusionskraftværkssymfoni.
Superledende studiejob med swing
Som om studierne ikke var nok, har Elisabeth også fundet tid til et studiejob hos SUBRA, hvor hun arbejder med superledende materialer. De leder elektricitet uden modstand og kan derfor bruges i spoler til fusionsreaktorer. Elisabeth bliver hos SUBRA endnu en gang tiltrukket af det praktiske, det anvendelige, og hvordan selv små opgaver i laboratoriet kan bidrage til den større komposition mod fremtidens energiløsninger.
En lys fremtid for fusionens Dirigent
Elisabeth er et inspirerende eksempel på, hvordan unges passion og dedikation kan spille en hovedrolle i fremtidens energirevolution. Hendes rejse er både en personlig symfoni og en del af en større bevægelse mod en bæredygtig verden. Som en sand musiker i fusionsenergiens orkester komponerer hun en fremtid, hvor menneskeheden kan finde nye, rene energikilder – med fusionsenergi som et vigtigt mesterværk.
Af videnskabsjournalist Karina Goyle