Det er en forårslørdag på en markedsplads fyldt med forskere i Lyngby centrum. Her kan man krydre sine lørdagsindkøb med en snak om fusionsenergi med DTU-forskere, og man kan se plasma ”live” i forskellige afskygninger. Hvad er fremtiden for fusionskraft? Og hvad får forskere, der er med til at bygge det næste store, avancerede, internationale fusions-eksperiment, til at bruge deres lørdag på at være til stede?
Lyngby kommune har arrangeret forskermarkedspladsen, der foregår lørdag den 22. april 2023 som en del af Forskningens Døgn. Vi befinder os på et afspærret stykke vej tæt på Lyngby Hovedgade. Her kan man høre om alt lige fra letbanen uden om København til bioteknologi og fusionsenergi.
Vi har sat en af fusionsforskerne, postdoc Alexander Thrysøe fra DTU, stævne midt blandt telte, boder og en masse mennesker. Han fortæller:
- Både børn og voksne har været på besøg i vores telt og er meget interesserede. Nogle kommer bare tilfældigt forbi, andre har læst eller hørt om forskermarkedspladsen og har valgt målrettet at komme. Børnene er typisk mest interesserede i vores eksperimenter, hvor de kan lave røgringe og røre ved plasma.
Hvordan kan man røre ved noget, der er så varmt?
De lysende plasma-linjer i plasmarør og -kugle er ca. 10.000 grader varme. Alexander fortæller, at inde i plasmarøret har elektronerne meget fart på, og derfor siger vi, at elektronerne er varme. Men da der er så få af dem samtidig med, at elektronerne er så lette, så er der ikke så meget energi til stede, og man kan derfor røre ved glasset, selvom plasmaet er lige på den anden side af det.
Alexander sammenligner det med, at det ikke nødvendigvis gør ondt at blive ramt på armen af en bordtennisbold med fart på, men hvis man bliver ramt af en bowlingkugle med samme fart, kan det gøre virkelig ondt.
Er det ikke farligt?
I teltet har nogen af de besøgende hørt om fusionsenergi, mens andre aldrig har hørt om det før. Men uanset hvad, så er der et spørgsmål, der går igen og igen - nemlig om fusionsenergi er farligt?
- Der sker nogle ekstreme fysiske ting, når vi laver plasma. Vi skal fx have nogle enorme temperaturer, der er ti gange højere end temperaturerne i Solens indre. Det kan godt lyde farligt, siger Alexander. Han fortsætter: - Så er det jo godt at have en snak med de besøgende om, hvor sikkert fusionsenergi faktisk er. Selvom det lyder vildt, når man hører om den enorme temperatur, så vil et fusionskraftværk fx ikke kunne nedsmelte.
Mikrobølgeovnen opvarmer flamme
De besøgende i DTUs telt om forskning i fusionsenergi ser blandt andet på plasma inde i en almindelig mikrobølgeovn. Mads Mentz-Jørgensen, der studerer på DTU og har valgt fag om fusionsenergi, tænder en tændstik, sætter den fast i en korkprop og tænder for mikrobølgeovnen, mens flammen brænder inde i ovnen. Pludselig er ”luften” inde i mikrobølgeovnen glødende.
- De elektroner, der er i flammen, bliver accelereret og slår flere elektroner løs i røgen. Flammen, der i sig selv er et plasma, udvider sig dermed og bliver nærmest en stor plasmakugle – lige derinde i ovnen, fortæller Mads og peger på det lysende område. På den måde får han fremvist aktuel forskning ved hjælp af en helt almindelig mikrobølgeovn.
Alexander supplerer: - Det er sjovt, fordi vi faktisk også bruger mikrobølger til at opvarme vores eget plasma i vores eksperimenter. Fx bruger vi mikrobølger i fusionsmaskinen ”ITER”, der er ved at blive bygget i Sydfrankrig i et stort internationalt samarbejde. Han peger på en illustration fusionsmaskinen, der vil få et plasma på 840 m3.
Hvorfor prioriterer I at komme ud og formidle fusionsenergi?
Alexander siger: - Jeg synes, det er vigtigt at komme ud og tale med medborgere i samfundet, som - måske uden at vide det - faktisk bidrager til den fusionsforskning, vi laver. Borgere i Danmark bidrager også til det førnævnte store, internationale ITER-projekt. Det er vigtigt at få afkræftet nogle af de misforståelser, der er rundt omkring, hvor borgerne måske er nervøse for fusionsenergi eller forveksler det med fission.
Så synes jeg også, det er vigtigt at vise unge mennesker og børn, at fysik også er sejt og sjovt. Derudover vil jeg også gerne vise, at vi faktisk bruger det fysik, man lærer i klasseværelset. Man bruger kernefysik og elektromagnetisme til at løse store problemer i samfundet fx at udvikle klimavenlig energiproduktion til fremtiden.
Roadshow om fusionsenergi
Alexanders kollega, seniorforsker Søren B. Korsholm, er også at finde i teltet. Han er ligeledes en passioneret formidler omkring fusionsenergi til fremtidens samfund. Begge stiller ofte op med eksperimenter og indgår i dialog med unge og voksne om fusionsenergi til fremtidens energiforsyning. De tager også rundt i hele landet med et roadshow, hvor de formidler til grundskolens ældste klasser og især gymnasieklasser om denne måde at producere klimavenlig energi på.
Af Videnskabsjournalist Karina Goyle