Året er 1969. Den engelske forsker Michael Forrest rejser med tre kollegaer gennem Jerntæppet til Sovjetunionen. Den kolde krig er på sit højeste. De fire modige engelske forskere er inviteret til Sovjetunionen af russiske forskere. Der er iskoldt mellem Vesten og det tidligere Sovjetunionen. Hvad skal de derovre?
Forskere trodser Jerntæppet
De vil samarbejde. Samarbejde om at få det til at lykkedes at skabe ren energi til hele verden ved fusion – sammensmeltning af atomkerner. Det fortæller fusionsforsker Søren Bang Korsholm, fra Institut for Fysik på DTU, og fortsætter: ”Jeg deler den samme vision, som de engelske og russiske forskere i 1969 var opfyldt af.”
Fusionsenergi – ubegrænset energikilde
”Der er så meget energi i fusion af brintatomers kerner, at hvis det kan udnyttes, vil der være uudtømmelige mængder energi til rådighed for hele verdenen. Brintisotopen, deuterium (2H eller D), kan nemlig udvindes fra almindeligt vand, og i havene er der nok deuterium til at forsyne Verden med energi i over 1 milliard år. Det perspektiv motiverer mig enormt i mit forskningsarbejde med fusion. Tilmed er fusion en CO2-neutral måde at producere energi på”, siger seniorforsker Søren B. Korsholm, der udvikler et målesystem til Verdens største fusionseksperiment, ITER, der lige nu bygges i Frankrig. Det er forsøgsreaktoren, der er det sidste skridt på vej mod det endelige mål: at kunne bygge fusionsreaktorer, der producerer elektricitet ved at kopiere Solens processer.
Perspektiverne er så store, at det er til at blive helt rundtosset af. Men det er desværre ikke helt så let at få til at fungere.
Atomer for fred
Tilbage til 1969. Forskningsgrupper i hele verdens prøvede at lave en fusionsreaktor, men havde stødt på problemer. Det viste sig, at russerne var længst fremme, men først efter at en uafhængig gruppe havde bekræftet det. Englænderne kunne noget, som russerne ikke kunne. Michael Forrest og hans forskergruppe havde netop udviklet en ny metode, der ved hjælp af spredning af laserlys kunne måle temperaturer på 10.000.000 °C. Et vigtigt skridt for at kunne styre et fusionsplasma. Derfor blev englænderne inviteret over til Moskva.
Forskerne havde indset, at det var nødvendigt at samarbejde på trods af storpolitisk fjendskab, hvis det skulle lykkes at skabe fusionsenergi til hele verden.
De engelske forskeres besøg i Sovjetunionen blev starten på et langvarigt samarbejde mellem nogle af Verdens største nationer, samtidig med at den politiske stemning var på frysepunktet. Da englænderne kom hjem kunne de fortælle hele Verden, at man i Sovjetunionen havde opfundet en maskine, der kunne holde på et meget varmt fusionsplasma i lang tid. Maskinen blev kaldt en Tokamak, og siden da er mindst 200 tokamakker blevet bygget rundt i hele verden, og de største fusionsmaskiner, JET og ITER, er begge af tokamak-typen.
Gorbatjov og Reagan laver aftale
I 1985 mødes de to ledere fra hver sin side af Jerntæppet til et topmøde i Geneve: Gorbatjov fra Sovjetunionen og Reagan fra USA, som det ses på fotoet fra topmødet ovenfor. Der var mulighed for optrapning af spændinger mellem Øst og Vest, men de to regeringschefer underskrev en erklæring på opfordring fra Gorbatjov: Man ville i videst muligt omfang udvikle konkrete, internationale samarbejder omkring kernefusion med henblik på at kunne udnytte en uudtømmelig energikilde til gavn for menneskeheden. ”Så vigtigt er det emne, vi arbejder med”, fortæller en begejstret Søren.
Søren - mærket af fusionsenergi
Næsten samtidig går Søren i 10. klasse og er en hel dag på besøg på Forskningscenter Risø (i dag DTU Risø Campus). ”Jeg hørte en masse foredrag den dag, men det eneste jeg kan huske, var det om fusionsenergi. Det var vildt, at man kunne efterligne Solens processer hernede på Jorden, og at man måske kunne skabe en næsten uudtømmelig energikilde.”
Indtrykket brændte sig fast i Søren, og det endte med, at han efter gymnasiet tog fra Bjerringbro til Lyngby for at læse på DTU med det ene formål at arbejde med fusionsenergi. ”Undervejs kontaktede jeg Vagn O. Jensen fra fusionsgruppen på Risø. Han var den første, som forskede i fusionsenergi i Danmark, og han blev min mentor. Jeg har været inden for fusionsenergi lige siden”, siger Søren.
Samarbejde – ITER
Aftalen mellem Gorbatjov og Reagan i 1985 førte til, at forskere fra USA og det nuværende Rusland kom på ideen til i fællesskab at bygge verdens største forsøgsreaktor til fusion, som er dyr og svær at lave for en enkel nation. Det var drømmen om verdens største fusionsreaktor, ITER. Den blev endelig vedtaget i 2006. Kina, USA, Japan, Rusland, Indien, Sydkorea og EU er nationerne bag – over halvdelen af Jordens befolkning er repræsenteret. I alt 35 nationer samarbejder lige nu om at skabe CO2-fri energi fra denne uudtømmelige energikilde.
Søren og hans forskningsgruppe laver et målesystem til ITER, hvor de måler atomkernernes bevægelse i plasmaet ved hjælp af mikrobølger. Søren er blevet inviteret rundt i hele verden fx til Japan for at dele ud af de erfaringer med det system, som DTU er førende indenfor. ”Ånden om internationalt samarbejde og deling af resultater holder stadig og er mindst lige så vigtig i dag, for at vi får skabt en fusionsreaktor, der kan give store mængder energi til vores samfund. Mon ikke det lykkes en dag”, siger Søren B. Korsholm og smiler.
Af cand. comm. med fysik Karina Goyle, Science Kommunikation. August 2021.
Kilder:
https://www.iter.org
https://www.iter.org/newsline/-/2326
https://www.iter.org/newsline/-/2323
http://www.mjforrest.co.uk/book.php#latco